Forside Værker Weblog CV In english Email Links
www.thomasandersson.dk 

 

Holstebro Dagblad d. 19.februar 2005

Skulptur skulle have været en hemmelighed.

Skanderborg-kunstneren Thomas Andersson har fået til opgave at levere en skulptur til 350.000 kroner til Aulum bymidte.

Af Søren Brogaard

Aulum: Gennem Galleri NB i Viborg fik Skanderborg-kunstneren Thomas Andersson for et års tid siden til opgave at udforme en skulptur , der skal stå i Aulum bymidte.

Kunstværket har indtil videre været en  hemmelighed. Derfor kom det noget bag på Aulum Haderups borgmester CHR. Dam Larsen (v) , da Dagbladet kunne fortælle , at man på Thomas Anderssons hjemmeside www.thomasandersson.dk  kan se hvor langt han er med skulpturen, og hvordan han forestiller sig det færdige resultat.

Efter at have set hjemmesiden siger Chr. Dam Larsen, at det færdige resultat ikke bliver helt som som man kan se på hjemmesiden, men han bekræfter, at skulpturen kommer til at bestå af tre menneskelignende kroppe, der sidder på to granitbænke.

Thomas Andersson fortæller om ideen med kunstværket :- Det er menneskekroppe som ikke bliver gjort helt færdige. Forbipasserende skal selv vurdere om det er mænd eller kvinder. På den måde bliver det forhåbentlig interessant at kigge på skulpturen hver gang men passerer torvet.

Teknikken.

Skulpturen udføres i bronze. Herom fortæller Thomas Andersson på sin hjemmeside :

Teknikken er temmelig simpel. Skulpturen bliver modelleret op i voks, og påsat kanaler til indløb  og luftudtag, hvorefter de pakkes ind i gips/chamotte, og varmes op til 540 grader, så voksen brænder væk og vandet fordamper fra gipsen. Bronzen varmes op til 1200 grader og hældes i gipsformen.

Kunstværket koster 350.000 kroner, som betales af Aulum-Haderup Kommune, C.C. Contractor, Fællesbo og en enkelt sponsor.

Skulpturen afsløres lørdag d. 21. maj. Det er samme dag som Aulum Handelsstandsforening har planlagt et større arrangement, blandt andet med det traditionsrige gademarked.

 

Weblog