Forside Værker Weblog CV In english Email Links
www.thomasandersson.dk 

 

MOIST ENVELOPE er titlen på Morten Skrøder Lunds udstilling, som åbner hos henningsen contemporary den 18. september 2008. Til udstillingen viser Morten Skrøder malerier som ligger i et stærkt abstrakt felt, og ligner tilsyneladende følte ekspressive udladninger. Men Skrøder bryder denne følsomhed og peger på konstruktionen i maleriet frem for det umiddelbare ekspressive. Derved genskaber han en tilfældighed, og lader maleriet være et eksempel på konkrete valg, og især fravalg.

Med MOIST ENVELOPE berører Skrøder interessen i kontrasten mellem flade og rum, og forsøger at minimere disse kontraster. For kunstneren handler det om hvad man forventer af et fladt maleri i et rum, og hvordan man tilslører og afslører dette sammenspil, som både er modstridende men også klart i familie.
Budskabet i Morten Skrøder’s kunst er derfor klart usagt, og det er netop denne uklarhed i kunstens budskab udstillingen berører. 

Morten Skrøder Lund:
”Jeg synes, at når man snakker om udvidet maleri, handler det ikke nødvendigvis om at bryde de faste rammer, eller installere det på nye måder. Jeg mener udvidelsen ligger i dialogen omkring værket. Processen hvori kritik og refleksion forekommer, udgør for mig halvdelen af kunstværket”.

MOIST ENVELOPE kan indeholde noget forældet, men vigtigt. Noget nyt men ligegyldigt. Moist envelope kan også være et postkort. Morten Skrøder Lund kredser altså meget konkret om ikke at være konkret. Men samtidigt handler det for ham om ikke at kredse. 

Med udstillingen markerer Morten Skrøder Lund sin styrke som maler allerede nu, året før han tager sin EXIT fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Weblog