Bronzestøbning - Teknik / adresser

Modellering.

Selv bruger jeg overvejende flamingo, spånplade og sort ostevoks til modellering.
Specialvoks fra Dansk Voksfabrik HK 100 til voksafstøbning. Er noget hårdere end ostevoks.

Kanaler.

Støbesoen må ikke være for lille. Mindst 10 cm. Støbesoen er der hvor du hælder bronze  i formen.

Ved styrt støbning sidder indløbet for oven på skulpturen. 
Det går som regel godt, men kan også give problemer da al bronzen så skal løbe ned igennem skulpturen - dvs. luftbobler og løsreven formmateriale efterlader spor i skulpturen. Silicium bronze er bedst til denne teknik.
En støbekanal, der fylder skulpturen op fra bunden er mere nænsom, men kræver også mere bronze.

Når bronzen køler af svinder den nogle % , men  prøver at kompensere ved at trække endnu flydende metal til sig. Det kan give problemer, hvis eks. støbesoen sidder for oven og er for lille. Støbesoen stivner først og trækker altså materiale fra skulpturen. Du får en fin støbeso, men mangler noget bronze i skulpturen... Sammen problem kan naturligvis opstå andre steder i skulpturen. 
Undgå så vidt muligt lave større massive støbninger. Gør så vidt muligt modellerne hule - men sørg for at formmassen kan fylde hulrummet op. Ellers er du lige vidt.

Luftkanaler skal sørge for at luften kan slippe ud. Vend skulpturen som den vender under støbningen, og forestil dig hvordan bronzen vil løbe, og hvor luften bliver fanget. Luftkanaler laves nemmest af blomsterpinde.

Formmasse.

Gips, chamotte - helst uden tørler (tennisbanegrus - Maadex 0-2 mm DIN-grus fra Egernsund Tegl ), ludo (gl. formmasse)

Blandingsforholdet kan variere... men en del gips, en del chamotte og en del ludo, er  ikke helt ved siden af. Blandes med vand, så det er en temmelig grødet masse. Ca. som ymer... Start med vand og drys  gips, chamotte og ludo i uden at røre rundt. Når der er god top på passer forholdet. Har du ikke noget ludo, går det også med chamotte/gips alene. Halv af hver.

Gipsen skal holde på formen inden den kommer i ovnen, hvor gipsen bliver til kalk, og således ikke længere binder formen sammen. På det tidspunkt ( efter ovnen) holdes formen sammen af  chamotten. Derfor er det ikke nogen fordel at komme mere gips i end nødvendigt.

Denne gips/chamotte formmasse er nem at arbejde med, men formen har en tendens til at revne, og der dannes små vinger i støbningen. Dette kan - muligvis - undgås ved først at smøre formen med en blanding af 1 kaolin,1 feldspat, 1 gips og vand som før, inden den pakkes ind i gips /chamotte blandingen. Selv bruger jeg det ikke. Det er for besværligt at arbejde med.

Indpakning.

Små forme giver sjældent problemer. Større forme sikres med volieretråd. 

Udbrænding.

Selv bruger jeg en elopvarmet keramikovn. De våde gipsforme kommer i ovnen, der får fuld blus med det samme. Dvs. effekt 10, og 600 grader. Alle propper skal være ude, da det er vigtigt med gennemtræk. Dels skal vandampen ud, dels skal voks/flamingo kunne brænde med en god ilttilførsel. Alternativt får du en røggaseksplosion når du åbner lågen.

Formene står i ovnen 12 - 30 timer afhængig af størrelsen og mængden. Rigtig store forme står i flere døgn. 
Du kan måske lugte, når det er ved at være så vidt... Der må selvfølgelig ikke komme røg op af formene, og al sod skal være brændt væk.

Efter udbrænding sikres formen med tape, og formen pustes  forsigtigt ren for aske med trykluft.

Smelteovn.

En simpel model er en tønde foret med ildfaste sten og et ditto låg. Et indfyringshul i bunden. Gasflammen skal ikke ramme diglen, men cirkulere omkring denne.

Raustedhus (Se adresse længere nede) sælger en lille elopvarmet smelteovn. Den model jeg så kunne smelte ca. et kilo bronze, så fredeligt så det kunne foregå i dit køkken.

Et pyrometer til at måle temperaturen er nyttigt - men det går nemt i stykker. Forhåbentlig har du inden lært at se på bronzen, når den er varm nok.

Bronze.

Oprindelig bestod bronze af 90 % kobber og 10 % tin. 
Messing er 90 % kobber og 10 % zink. 
Senere har man opfundet mange legeringer og i dag bruger jeg kun silicium bronze, men alm. bronze 90/10 er også fint. For den sags skyld er messing også fint at støbe med.
Silicium bronze er dyrere - og så må det jo være bedre :-) Efter sigende skulle det løber lidt bedre.

Svejsning.

Det er forholdsvis nemt at svejse i bronze. Selv bruger jeg en TIC svejser med argon eller mison gas.

Svejsetråd:  Migatronic TIG CUSN 12  2,0 mm varenr.  81890501
Købes via byggemarked eller isenkræmmer.

Patinering.

Der findes et hav af mærkelige opskrifter på patineringer. Poul Holm Olsen har skrevet en bog på dansk : Færdiggørelse og patinering af bronzefigurer, og der findes mange bøger om emnet på engelsk. Tjek Internettet. www.antikvariat.net  eller   www.amazon.com

Hovedregel er tynde opløsninger, varme og mange lag.

Selv bruger jeg overvejende kobbernitrat og svovllever. Svovllever købes på apoteket, og blandes op med vand. En teskefuld til en 1/4 liter vand. Blandingen kan ikke holde sig i længere tid. Giver en tone fra lys brun til sort. Virker kraftigere ved varme.

Kobbernitrat laves ved at opløse kobber i salpetersyre. Processen er yderst giftigt, og kan kun anbefales hvis man ved hvad man har med at gøre. Der udfælder sig nogle blå krystaller, som opløses i vand, og pensles på bronzen, der så opvarmes. 
Salpetersyre: :S.Sørensen. 9792 2622 www.s-sorensen.dk/
3db salmiakspiritus giver  blå/grønne toner. Figuren skal stå i dampene i flere  timer/dage. Stil den på en mursten i en spand med låg. Figuren affedtes forinden med en tynd salmiakopløsning.
Eddiksyre. Bruges som 3 db. salmiak, og giver en mere grøn tone.
Div.  syrer giver  blå/grøntoner.
Rustne søm opløst i salpetersyre (Jernoxyd) giver en rød tone. Pensles på den varme bronze.
Eksperimenter evt. på de afsavede luftkanaler/indløb. Gør det ude i det fri.

Skal bronzen være blank, slibes med en boremaskine og passende slibeskiver. Poler efter med et polermiddel, eks.  slipol eller brasso.

Til sidst pudses bronzen med et tyndt lag bivoks.