Forside Værker Weblog CV In english Email Links
www.thomasandersson.dk  - Weblog
Weblog arkiv

 

Jan. 2005  -  Juni 2005

 

28. Et par koncentrerede uger med godt arbejde på værkstedet, er blevet afløst af to ugers undervisning. Først en uge på akademiet, og siden en uge på Vrå Højskole.


19. Arbejder med at gøre nogle af de sidste støbninger klar. Dvs. skærer kanaler og vinger af og patinerer. Skulpturen "Betingelsen" er ved at være så vidt.
14.  2 Sorte Storke fløj over mit værksted !  Den mest bemærkelsesværdige observation i luftrummet heromkring, siden Pave Johannes Paul gjorde det samme i en helikopter i 1989.
13. Erfarer at portræt udsendelsen fra TV2 er blevet genudsendt. 
Ellers har jeg travl, og nyder en undervisnings-fri periode.

03. Har omsider fået støbt figuren "Narciss". Det krævede 3 forsøg. Først var den ikke brændt ordentligt ud. Anden gang revnede formen, men i tredje forsøg lykkedes det. Det er da en trøst at modelleringen kun blev bedre hver gang.

Juni  2005


27. Har fået lavet en herlig skulptur sammen med mine elever til årets elevudstilling på akademiet.
25. Satte udstillingen op i Thisted.
21. Afsløring i Aulum. Det gik rigtig godt.
     Udstilling: Det ny Kastet - Thisted 28. maj 19. juni

19. Skulpturerne er blevet sat op i Aulum. Granitten kom med lastbil fra Hamborg, og det gik nogenlunde smertefrit.
17. Granitten skulle være undervejs i en lastbil fra Hamborg, og jeg forventer at stille skulpturerne op i morgen eftermiddag. 
Afsløring lørdag kl. 13.

16. Problemer med Aulum. Granitten er på en båd i Hamborg... Det er heldigvis ikke min skyld, men nu må vi lige se hvad de ansvarlige kan finde ud af.
Har ellers travlt med elevudstilling på akademiet. 27-29/5 kl. 12 - 18

04.  Havde besøg af folkene fra Aulum, der skulle se de færdige skulpturer. De var heldigvis tilfredse...
Granitten er lidt forsinket, og kommer først til landet d. 17 som der er afsløring d. 21, så det skal gå lidt tjept, når det kommer så vidt.
I mellemtiden tager jeg en uge til Færøerne. En spontan beslutning.

Maj 2005


29. Har lavet den transportable smelteovn færdig, men endnu ikke afprøvet den.
Har for første gang støbt med hjælp af et pyrometer, der kan måle den nøjagtige temperatur i bronzen. Ikke helt uvæsentligt, men hidtil er det gået lidt på lykke og fromme, og selvsagt sommetider galt. 

20. Har den seneste tid arbejdet en del med silikoneforme, og efter div. forsøg med Hotdogs og lign. lavet en form til en lille søjlemand. Ikke uden problemer, men det virker da, og skulpturen kan nu laves i flere eksemplarer, og sælges til en tilsvarende lavere pris... måske.
Er ellers i gang med at lave en lille transportabel smelteovn. Praktisk når jeg holder bronzekurser rundt i landet.


15.
Udstillingen på Haderslev Museum er slut, og det gik rigtig godt.

06. Er ved at lægge sidste hånd på Aulum.  

April 2005



30.
Har fået støbt Hotdog´en.

22. Har forsøgt at lave en silikoneform af en hotdog. En lille sag jeg ville lave med mine elever i sidste uge, men som voldte lidt problemer da ketchuppen tilsyneladende gik i forbindelse med silikonen. Denne gang havde jeg frosset hotdog´en, og først taget en gipsform, som jeg så har støbt en voksmodel i, som jeg efterfølgende kunne tage en silikoneform af. Ja, temmelig omstændigt, men lykkes skal det sgu.
21. Kan glæde mig over mine elever fra akademiet, der har fået gennemført deres projekt med succes :

Afvist kunstværk kørte med opmærksomheden
Af Bjarne Jensen Århus Stiftidende 20.03

Et af de værker, der ikke fik plads på Kunstnernes Påskeudstilling - KP05 - tiltrak sig den største opmærksomhed. En gruppe studerende på skulpturlinien på Århus Kunstakademi har bygget en bil i hønsetråd. Da køretøjet ikke fik lov at komme indenfor i Aarhus Kunstbygning, stillede de unge kunstnere det på en parkeringsplads i J. M. Mørks Gade.

Med en ægte parkeringsbillet i "forruden" og en chauffør i trådnet bag rattet, fik bilen mange blikke fra de gæster, der var på vej ind til ferniseringen af KP05.

Bilen rullede også ind i den tale, som kulturrådmand Torben Brandi Nielsen (S) holdt, da han åbnede udstillingen.

"Ganske forfriskende" og "godt gået", lød rådmandens kommentar til kunstværket ude på gaden.


19. Satte udstillingen op i Augustenborg, og holdt fernisering i Haderslev. Begge dele gik fint.
17. Satte udstillingen op på Haderslev Museum med maleren Jørgen Mikael Andersen. Det blev fint.
11. Har været et par dage i Berlin med mine elever. Billeder på www.aarhuskunstakademi.dk
Aulum er blevet svejset færdig, og står nu og venter på den sidste afpudsning og patinering.
Er ved at gøre en udstilling klar til Haderslev Museum og Kornlageret i Augustenborg
19.03 - 24.04  2005
Haderslev  Museum
Mindre bronzeskulpturer.
24.03 - 28.03 2005
Spejling     "Kornlageret"
Augustenborg, Havnen 2

02. Har fået støbt det sidste af Aulum 3, og det er gået rigtig godt.

Marts 2005


26. Har fået støbt overkroppen til Aulum 3, og det er i og for sig gået fint, bortset fra at der gik hul i diglen, og den nu er transformeret til en dekorativ havekrukke.


22. En mindre artikel i Holstebro Dagblad om skulpturen til Aulum. Spændende når "hemmeligheder" sådan bliver afsløret...
20. Har fået støbt 2/3 af den sidste skulptur til Aulum. Det er gået nogenlunde.
18. Har fået støbt to fødder til Aulum 3, og det er gået rigtig godt. Havde en journalist fra Holstebro i røret vedr. Aulum.
16. Klaus Becker - Endnu et link til en Silkeborgmaler.
15. Sveder med at gøre Aulum klar til støbning. Dvs. flamingo figuren skilles ad i passende stykker, der udhules og pakkes ind i gips, for derefter at blive brændt ud. Et langt hen ad vejen temmelig kedeligt arbejde - og nervepirrende, da det helst skal gøres ordentligt...Så er det jo rart at man for en gangs skyld kan tage en tur ud på ski.
Lars Svanholm
- en billedkunstner fra Silkeborg, som jeg har udstillet sammen med et par gange, og som har en fin hjemmeside.

Webcam fra motorvej E45


11. Aulum 3 er ved at være klar til støbning.
09. Aulum 2 er blevet svejset sammen, og jeg har været af sted for at holde foredrag om mig selv i COOP´s kunstforening.
06. Arbejder med den sidste figur til Aulum. Det går rigtig godt, så for at nyde lidt godt af den gode stemning, gik jeg ombord i Thistedprojektet også. 
Guirlanden er slut. Det kom der umiddelbart ikke noget ud af.

Februar  2005


30. Der begynder at komme noget ud af projektet til Thisted Havn. De sidste brikker skal lige falde på plads - men den skulle være god nok.


28.         28.01 - 30.01   Art Herning  2005  med Galleri NB.
27. Erik Meistrup i Kunstavisen om mine skulpturer på Guirlanden :
"Thomas Anderssons bronzeskulpturer er  af stærk eksistentialistisk karakter, hvor ensomheden synes at være en smertelig og fundamental del af udtrykket, og dog med et stænk af bidsk og grotesk humor."

24. Skulptur nr. 2 til Aulum er blevet støbt.
21. Bronzestøbningskurser 2005
09. Er begyndt at støbe skulptur nr. 2 til Aulum. 
04. Har sat mine skulpturer op på Guirlanden
GUIRLANDEN 2005 - Århus Kunstbygning - 8. januar - 6. februar
Fernisering: d. 7. Januar kl. 19


Januar  2005


 

Weblog arkiv